5 ting du kan gøre for at beskytte dine børn mod sexforbrydere

Skrevet af webmaster

18/01/2020
Som forældre er det svært at formå at våge over sine børn 24 timer i døgnet, derfor kan du her se 5 ting, som du kan gøre for at beskytte dine børn mod sexforbrydere.

Dagens topnyheder

Det er vigtigt, at man lære børnene, hvordan de bliver i stand til at tage kloge beslutninger, når du ikke er i nærheden eller hvornår de røde lamper blinker. Sådan beskytter du bedst dine børn mod sexforbrydere.

Men det er også vigtigt, at du som forældre har øjne og ører åbne. Dog skal man passe på med ikke at komme til at skabe situationer, hvor der er hysteri på spil, og det kan være en svær balancegang at gøre det rigtige og være påpasselig samtidig.

Sådan kan du beskytte dine børn mod sexforbrydere

Da du var barn, var en børnelokker en eller anden klam fyr, der stod i et hjørne og lokkede med slik, og det er ofte sådan vi stadig forestiller os, at de voksne som både du og dit barn skal vogte jer for ser ud og agerer.

Og jo – de forekommer stadig. De fremmede typer der nærmer sig skolegården og lokker med slik eller hundehvalpe, men de hører efterhånden til sjældenhederne, for pædofile har for længst opdaget, at der er andre strategier, der er langt mere effektive.

Derfor er det vigtigt, at du ved hvilke ting du kan gøre for at beskytte dine børn mod sexforbrydere.

1. Fortæl dem, hvordan de undgår at tale med fremmede

Hvis en person, som barnet ikke har set før, tilbyder barnet noget på stedet eller tilbyder dem noget for at gå med dem et andet sted hen, skal de løbe til den nærmeste voksne som de kender. De skal ikke svare – bare løbe.  

Gør det klart for barnet at lokkemidlet kan være, hvad som helst, så det forstår, at det ikke gør nogen forskel, om den fremmede tilbyder slik, vil vise dem søde dyr eller vil give den en eller anden form for elektronik.

Øv også med dem, hvordan de skubber folk væk, der kommer for tæt på, så de ved hvornår de skal reagere og hvordan man gør. 

2. Gør dem klar, hvem der er de eneste personer, der må hente dem

Det er et gammelkendt trick fra de pædofiles side at lokke barnet med ved at sige, at de har lavet en aftale med en af forældrene.
Og det er lettere for barnet at gennemskue, at det ikke er tilfældet, hvis du fortæller dem præcis, hvem der må hente dem.

For det er ikke nok at sige, at det kun gælder når fremmede spørger. Misbrug af børn sker ikke kun ved helt fremmede og udefrakommende personer. Nogle gange kan de befinde sig i periferien af omgangskredsen eller endda tæt på. 

Derfor skal børnene være opmærksom på, at det er ok at morfar kommer og henter, men at det ikke er en naturlig situation, hvis onkel eller en familiens venner en dag beder dem gå med.

3. Vær sikker på, at du ved, hvad andre laver med dine børn

Det er lidt en svær balancegang at holde sig for øje, at hvem som helst kan være en børnemisbruger, uden at få lyst til at blive helt hysterisk, men som forældre er man nødt til at gøre sig den erkendelse. Ikke mindst fordi den gustne mand med slikket i lommen er et bekvemt billede at have, men det er bare sjældent sådan at den pædofile tager sig ud i virkeligheden, og måske er det ovenikøbet en, som du er bekendt med eller befinder sig i inderkredsen.

En pædofil vil skabe muligheder for at være alene med børn ved at lave sjove eller fantastiske ting for dem eller sammen med dem.

Verden er desværre fyldt med børn, der er blevet misbrugt at lærer, religiøse ledere, familiemedlemmer, trænere og naboer. Altså kan positioner misbruges til at komme tæt på barnet.

4. Lær dine børn, at de ikke skal holde på (farlige) hemmeligheder

De fleste pædofile udvikler et stærkt forhold til barnet, inden det seksuelle misbrug starter, og der vil være en lang periode inden, hvor de tester barnets grænser ved at opføre sig upassende på andre måder.

Det kan for eksempel være ved at bede barnet om holde noget hemmeligt, der er af ubetydelig karakter for at sikre sig, at barnet lærer at holde på hemmeligheder.

Lyt til børnene, og gør det til en vane at stille støttende spørgsmål. Lad dem vide at du altid har interesse i, hvad de laver, og hvad de ønsker at vide, uanset hvor travlt du har. 

Og lad være med at belære.
Det giver anledning til at engang imellem i al fredsommelighed at stille spørgsmål som:
”Er der noget som du har tænkt over eller er bekymret over, som du ikke har fortalt mig?”

Tak barnet for at fortælle det lyt med interesse.
Dril dem aldrig, skæld dem ikke ud eller kom med andre reaktioner i situationen, der kan hindre dem i at gå til dig en anden gang.

Gør altid børnene klar over at hemmeligheder der involverer berøring, tjenester, gaver, foto eller video, særlige privilegier, spil, lege eller alenetid med nogen er farlige hemmeligheder, og det er barnets job at fortælle dig og andre voksne, som de kender om disse hemmeligheder også selve om nogle dem som hemmeligheden omfatter, bliver kede af det eller flove.

5. Tag ansvar, rapporter og følg op

Det er vanskeligt, og kan være grænseoverskridende, at tage affære, når man kun har en mistanke om, at der er noget der ikke er, som det skal være. Men det skal gøres.

Tag problemet op med den autoritetsperson der er knyttet til området, og lad være med at antage, at du nu har gjort din del, og at de andre nu vil tage sig af det automatisk.

Dit ansvar rækker videre end det, og det betyder, at du skal følge op på, hvad der sker med sagen.