52-årig gik amok på teenagepiger: Tværede cigaret ud i ansigtet på 17-årig

Skrevet af webmaster

18/10/2018
Tirsdag blev en 52-årig kvinde anholdt for at have tværet et stadig ulmende cigaretskod ud i ansigtet på en 17-årig pige.

Mest læste i dag

Politiet måtte tilkaldes, da en 17-årig pige tirsdag eftermiddag blev udsat for et grimt overfald i det centrale Esbjerg. Det skriver JV.dk.

Klokken var 14.09, da den 17-årige pige, i selskab med en veninde, gik ad Kongensgade på vej mod Føtex i Smedegade, hvor pigen arbejder.

Bag de to piger gik en 52-årig kvinde, og ifølge pigerne begyndte kvinden pludselig at kaste forskellige ting efter dem.

Pigerne fortsatte dog hen ad gågaden, og undervejs røg den 17-årige pige en cigaret, som hun efter det sidde sug kastede på gaden.

Pigerne bed dog mærke i, at den 52-årige kvinde samlede skoddet op og fulgte efter veninderne til Føtex. Da pigerne nåede butikkens indgang, gik kvinden hen til den 17-årige pige og tværede pludselig det stadig ulmende cigaretskod ud i ansigtet på hende.

Straks kom én af den 17-åriges kollega fra Føtex ilende og holdt den 52-årige kvinde fast, mens politiet blev tilkaldt.

Ved betjentens ankomst blev kvinden straks anholdt, oplyser politiet.

- Kvinden er blevet sigtet for kvalificeret vold, og den 17-årige pige har fået et brandmærke på cirka en gange en centimeter over næsen, oplyser Ole Hillerup fra lokalpolitiet i Esbjerg til JV.dk.

Den 52-årige kvinde blev efterfølgende taget med på stationen, hvor hun blev løsladt efter endt afhøring.