65-årig mand fra Korsør røg i bilen med åbent vindue: Få minutter senere lå han på jorden

Ane Sørensen

397 uger siden

|

13/03/2017
112
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi søger vidner efter to grove hændelser i Korsør søndag aften.

Dagens topnyheder

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi søger vidner i forbindelse med to grove hændelser, som begge fandt sted i Korsør søndag aften.

En 65-årig mand sad og røg en cigaret i sin bil med nedrullet vindue ud for Lidl på Motalavej klokken 19.10. En stor gruppe unge mennesker kom forbi, og en af dem krævede en cigaret fra manden.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Manden nægtede, hvilket fik flere af de unge mennesker til at råbe skældsord og slå og sparke på hans bil. Den midaldrende mand brugte en krykke til at holde gruppen på afstand, men steg til sidst ud af bilen.

Her blev han slået i ansigtet, og da han senere lå på jorden, blev han sparket flere steder på kroppen. Det lykkedes for en tililende person at få standset overfaldet. En ung mand fra gruppen skilte sig særligt ud.

Han beskrives som:
- Mellemøstlig af udseende
- Cirka 16 år
- 160 - 165 centimeter høj
- Spinkel og karseklippet

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi søger desuden hjælp til at opklare en anden forbrydelse i Korsør, som skete samme dag.

Omkring klokken 21.15 truede to personer en vagt fra et vagtselskab, da vagten var ved Kvarterhuset på Motalavej. De to mænd forsøgte at gå adgang ved at påstå, at de skulle hente nogle ejendele. Da det ikke virkede, truede de vagten og fik adgang.

Mændene forsvandt kort efter - udbyttet af deres søgen er endnu ukendt.

Mændene beskrives som:
A:

- Mellemøstlig af udseende
- 15 - 18 år
- Cirka 170 centimeter høj
- Slank
- Kort, mørkt hår
- Klædt i sort dynejakke, sorte bukser med skrift på siderne

B:
- Mellemøstlig af udseende
- 15 - 18 år
- Cirka 150 - 160 centimeter høj
- Slank
- Klædt i kasket, lys hættetrøje og sorte bukser
- Havde en lommelygte med

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil gerne høre fra folk, som har set:
- Episoden på Lidls parkeringsplads klokken 19.10
- Hændelsen ved Kvarterhuset omkring klokken 21.15
- Eller som har kendskab til eller formodninger om, hvem gerningsmanden/-mændene kan være

Du kan kontakte Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på 114.