Åh nej! Person ramt af lynet

Skrevet af Henrik R

13/06/2019
I går aftes var der torden og lyn over det meste af Danmark, og det endte på tragisk vis med at gå ud over en ansat i Københavns Lufthavn. Politiet fik anmeldelsen klokken 22:25 i går aftes.

Dagens topnyheder

Det danske sommervejr har været alt andet end sommerlig, da vejret i løbet af de seneste par dage har stået på regn, skybrud, lyn og torden. Sidstnævnte har luret over Danmark de sidste par dage, hvor det i går var særligt slemt over hele landet.

Det er dog sjældent, at et lyn formår at slå ned i andet end bygninger og træer, men i går var uheldet ude hos en ansat i Københavns Lufthavn. Sent i går aftes bekræftede Københavns Politi til Ekstra Bladet, at de klokken 22.25 modtog en anmeldelse om, at et lyn var slået ned i en mand.

Manden er ifølge politiet ansat i lufthavnen, og han blev hurtigt hastet til traumecenteret.

“Der er en lufthavnsmedarbejder, der er blevet ramt af et lyn. Han er blevet kørt til traumecentret,” fortalte vagtchef Michael Andersen til Ekstra Bladet i går aftes.

I skrivende stund er der ikke flere informationer om ulykken, og det er ikke meldt ud, hvilken tilstand manden er i. Det er dog sådan med lynnedslag, at ens tilstand meget hurtigt kan ændre sig.

Sådan beskytter du dig mod lyn

Bliv indenfor: Lyn kan være livsfarlige, og derfor skal man helst ikke opholde sig udenfor, hvis et tordenvejr pludselig bryder løs. Hvis man er indenfor, er det vigtigt, at man husker at lukke både døre og vinduer.

Søg ikke ly under træer: Har du ikke mulighed for at komme i ly indenfor, så må du ALDRIG søge ly under et træer. Det gælder især, hvis der er et enkeltstående træ, da sandsynligheden er større for, at en lyn vil slå ned her.

Undgå at: Opholde dig i et tårn, åbne pladser, sejlbåde eller på et højt bjerg. Desto højere du er placeret, desto større sandsynlighed vil der være for, at lynet slår ned i dig.

Hold ikke fast i: Elektrisk ledende genstande. Lyn vil have større sandsynlighed for at ramme dig, hvis du holder fast i en elektrisk ledet genstand. Det betyder, at du skal holde fingrene fra hegn, rækværk, vandhaner eller sågar din mobiltelefon.

Det optimale vil være at opholde dig i: En bil, et fly, tog eller skib. Den sikreste løsning mod at undgå lyn, er at sætte sig i et helt lukket metalbur. Dette kaldes ifølge Berlingske et Faradays-bur, og sådanne bure er de ovenstående transportmidler.

Din cykel beskytter dig ikke: Mange tror, at man ikke er i farezonen, hvis man sidder på en cykel grundet dækkenes isolering. Det er dog en fejl, og det er dermed risikabelt at cykle, hvis det lyner.

Har du ingen steder at gå hen, så gør dette: Er du på en åbenplads, hvor der slet ikke er udsigt til, at du kan komme i ly i et hus eller et transportmiddel, så anbefales det, at man gør to ting.

Enten skal man søge ly under et træ, eller man skal sætte sig midt ude på den åbne plads, hvor man gør sig så lille som mulig. Begge løsninger er ikke ideelle, men de er bedre end at stå op eller ligge ned. Lægger man sig ned, vil berøringsfladen med jorden være større, og dermed er der større sandsynlighed for, at man bliver ramt.