Advarsel: Hvis ‘Peter’ ringer, skal du ikke tage telefonen

Skrevet af Henrik R

04/08/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis telefonen ringer, og vedkommende i den anden ende af røret præsenterer sig som Peter, så bør du overveje at lægge på.

Dagens topnyheder

Det er ikke Peter fra Leasy, der er tale om. Det er i stedet en fupmager, der kalder sig Peter, og han påstår, at han kommer fra Udbetaling Danmark.

Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der i de seneste dage har fået anmeldelser fra borgere, der er blevet kontaktet af disse svindlere.

Politiet beretter blandt andet om, at der i går var en ældre kvinde fra Maribo, der blev ringet op af en person, der kaldte sig selv for Peter. Han tilbød kvinden, at han ville hjælpe med at passe på hendes konti.

Kvinden fra Maribo var heldigvis kvik, og hun udleverede derfor ikke nogle informationer til manden, og hun lagde i stedet på.

I forbindelse med fupopkaldene, vil politiet gerne minde danskerne på, at de aldrig skal udlevere CPR-nummer, NemID eller bankoplysninger over telefonen.