Brandmand redder hund fra ildebrand og giver den mund-til-mund i 20 minutter

Emil Ryttergaard

395 uger siden

|

27/03/2017
112
Foto: Privat foto
Foto: Privat foto
En amerikansk brandmand gjorde en heroisk indsats, da han så en hund ligge bevidstløs i et brændende hus. Først reddede han den ud, og siden gav han den førstehjælp i mere end 20 minutter.

Dagens topnyheder

Da brandvæsenet i Californien, USA, kom ud til en brændende lejlighed, fik brandfolkene hurtigt ilden under kontrol, så kun køkkenet og en del af stuen stadig stod i flammer.  

Da brandmændene bevægede sig ind i lejligheden, fandt brandmanden Andrew Klein en lille forkommen hund, der var livløs, efter at have været udsat for for giftige røg fra branden.

Den godmodige brandmand greb straks hunden, hjalp den udenfor og udførte livreddende førstehjælp i form af mund-til-mund, skriver abc7.com.

- Jeg fandt ham midt i al røgen og varmen, og jeg greb ham straks og kunne mærke, at han ikke reagerede, siger Andrew Klein til lokalmediet.

Hundens ejer, 35-årige Crystal Lamirande, var også på stedet og havde selv prøvet at redde den 10-årige hund Nalu, som er en blanding mellem en shih tzu og en bichon frisé. 

Foto: Privat foto

Foto: Privat foto

Brandmanden Klein gik straks i gang med at puste liv i hundens små lunger og gav både mund-til-snude og brugte en iltmaske til at vække hunden til live igen. 

Efter 20 minutter trak den lille vovse vejret på egen hånd og begyndte at komme til sig selv, og hund og ejer kunne forenes atter engang.

Der var ingen andre, der kom til skade under branden, som blev slukket på 10 minutter.

Foto: Privat foto

Foto: Privat foto

Foto: Privat foto

- Vores mål er at redde liv, og selvom det er en hund, så er det liv, der betyder noget. Derfor var det også et stort moralsk boost for alle kollegaerne i vores afdeling, siger Andrew Klein efter genoplivningen.  

Andrew Klein er dog ikke den eneste, der har gjort en ekstra indsats. En mor ofrede sig også for sit barn, da hun opdagede, at der var ild i husets underetage.