Da elektriker trådte ind på lager i Søborg, blev han mødt af sørgeligt syn: 'Det bliver ikke rigtig jul i år'

Skrevet af Nils Würtzenfeld

16/11/2017
Arkivfoto: Polfoto/Bo Nyman
Arkivfoto: Polfoto/Bo Nyman
For borgerne i Søborg bliver julen i år ikke den sammen, da tyveknægte har ødelagt en hyggelig juletradition.

Dagens topnyheder

Som en anden julehadende ‘Grinchen’, har ukendte tyveknægte været på spil i Søborg i København og har slået skår i mange borgeres juleglæde.

Hvert år bliver der nemlig hængt hyggelige lyskæder op hele vejen gennem Søborg Hovedgade - en tradition man dog må undvære i år. Det skriver TV 2.

For da en elektriker i starten af november åbnede døren til det lager, hvor man opbevarer de flere kilometer lange kabler til julebelysningen, var der noget helt galt.

Kun sørgelige halvanden meter kabel havde tyvene efterladt på lageret, mens resten var sporløst forsvundet.

- Elektrikeren ringede til mig og fortalte, at kablerne var blevet stjålet, og jeg tænkte: ‘Det ser sort ud det her’. Vi arbejder på højtryk for at finde en løsning, men det er en nærmest umulig opgave at nå det til 1. december, siger en meget triste formand for Handelsforeningen for Søborg og Omegn, Niels Nebeling, til TV 2.

Af samme grund har han set sig nødsaget til at meddele kommunen, at den traditionelle julebelysningen på Søborg Hovedgade formentlig er aflyst.

Denne beslutning forklarer han med, at det desværre vil tage cirka to måneder at få produceret tilsvarende kabler og derudover 20 dage at sætte julebelysningen op.

Beslutningen piner dog formanden for Handelsforeningen for Søborg og Omegn.

- Uden julebelysningen bliver det ikke rigtig jul i år. Så vi må holde dobbeltjul næste år, lyder det fra Niels Nebeling til TV 2.

Som en trøst vil der dog stadig være lys i juletræet foran rådhuset.

De mange kilometer kabler havde, ifølge Niels Nebeling, en værdi på omkring 190.000 kroner.

Læs også: Mand fra Faxe kom til at spille forkert kupon: Et par timer senere fik hans familie en vanvittig besked