Dansk kvinde død i ulykke i Tyskland

Skrevet af Julie Møller

14/06/2021
En 72-årig kvinde mistede søndag middag livet.

Dagens topnyheder

En 72-årig kvinde mistede søndag middag livet i en ulykke på A7 motorvejen mellem afkørslerne Tarp og Schuby syd for Flensborg. 

Hun var en del af en motorcykelgruppe, der var på udflugt. 

Det skriver Flensborg Avis. 

Mistede kontrollen

Omkring en rasteplads mistede kvinden kontrollen over sin motorcykel. Hun endte med høj hastighed i rabatten mellem motorvejen, hvor hun ramte en kampesten, skriver avisen. 

Kvinden blev erklæret død på stedet af en akutlæge fra ambulancen, der var blevet tilkaldt. 

Hun beskrives af gruppen som en erfaren motorcyklist, og årsagen til ulykken er fortsat uklar. Den 72-årige kvindes mand var ifølge Flensborg Avis også en del af gruppen.