Dræbte voldelig far for at beskytte sin mor: Nu venter hans straf

Skrevet af Mathias Busekist

13/03/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 18-årige kan risikere at blive idømt mange års fængsel, efter at have beskyttet sin mor.

Mest læste i dag

Den blot 18-årige dreng stak sin voldelig far ihjel, for at redde sin mors liv. Han er efterfølgende blevet rost af flere ministre, men han står stadig til at kunne blive idømt 20 års fængsel. 

Alex Pompa har indrømmet, at han dræbte sin far. Han indrømmede, at han stak ham 24 gange, da han ville forsvare sin mor, som ofte var blevet angrebet af faderen, hvilket hun også blev den aften. 

Det skriver news.com.au

Politiet efterforskede naturligvis sagen, og det kom efterfølgende frem, at faderens misbrug havde stået på i flere år, inden han blev dræbt af sin søn i Collegno i Torino, Italien.

Alex Pompas far, Giuseppe, skulle have været meget jaloux anlagt. Det kom blandt andet frem, at han kunne finde på at ringe til sin kone hundrede gange om dagen, da han hele tiden ønskede at vide, hvor hun var henne.

Foto: Privat

Alex fortalte endvidere, at han, sammen med sin bror, havde forsøgt at række hånden ud til deres onkel. Det gjorde de også den aften, hvor forbrydelsen fandt sted. 

"Du er den eneste, der lytter. Du er nødt til at gøre noget, for vi risikerer alle vores liv, hvis vi fortsætter med at være her," skrev de i SMS'en, de sendte til deres onkel.  

Den aften blev Alex bange for, at Giuseppe ville blive voldelig og lange ud efter moderen. Giuseppe havde nemlig påstået, at han havde set, at en af moderens kolleger havde lagt hånden på hendes skulder. 

 

Alex, der var 17, da det skete, hentede en kniv og stak sin far. 

Det var efterfølgende Alex selv, der ringede til politiet, hvorefter han fortalte dem alt, de ønskede at vide. Alex blev først og fremmest sendt i husarrest, og de valgte, at det skulle være det samme hus, hvor han lige havde dræbt sin far. 

De kom dog efterfølgende frem til, at det ville være for traumatisk. 

Det endte i stedet med, at en klassekammerat tilbød Alex, at han kunne være hos ham, og Alex skulle have haft det godt siden da, og han skulle ligeså klare det godt i skolen. 

Alex skal dog snart i retten, og der er mange, der kalder på, at han skal frifindes. Det siges dog også, at selv med forbehold for formildende omstændigheder, kan han ende med at blive idømt 20 års fængsel.