To teenagedrenge fra Rødvig kom galt afsted torsdag aften klokken 19.20, hvor de sad i et skur på Rådhuspladsen i Store-Heddinge på Stevns.
Drengene, som er henholdsvis 14 og 15 år gamle, sad og sniffede lightergas, da de på et tidspunkt tændte ild med lighteren.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Skuret var fyldt med gas, og drengene fik 1. og 2. grads forbrændinger i hovedet, på hænderne og armene.
Begge drenge blev bragt med ambulancer til fornøden behandling på skadestuen i Køge.
Politiet betragter hændelsen som en ulykke, men vil sætte ind mod et eventuelt begyndende misbrug:
- Ud fra perspektivet om, at snifning af lightergas generelt er sundhedsskadeligt, udfærdiger politiet en socialrapport med henblik på underretning af både de sociale myndigheder og drengenes forældre, så de i fællesskab kan sætte ind, skriver politiet.
Kvindelig hundelufter blev overhalet af mand i rask tempo - så gemte han sig bag et træ