Ecstasy med rottegift slog 18-årige Laura ihjel

Emil Ryttergaard

387 uger siden

|

20/02/2017
112
Foto: Syd- og Sønderjyllands politi
Foto: Syd- og Sønderjyllands politi
Familien afslører det giftige indhold i de ecstacy-piller, som deres datter Laura Terkelsen indtog, hvorefter hun mistede livet fredag nat.

Dagens topnyheder

Der er fundet rottegift i de ecstasypiller, som i weekenden menes at have slået en 18-årig kvinde ihjel i Sydvestjylland, skriver Ekstra Bladet

- Lægerne på Sydvestjysk Sygehus har fortalt os, at der er fundet spor af rottegift i pillerne. Lægerne har målt rottegiften i de blodprøver, som de tog på Laura, siger ægteparret Anita og Marinus Terkelsen til avisen.

Fredag aften blev den 18-årige Laura Terkelsen fra Esbjerg dårlig, efter hun havde været til en fest, og senere på aftenen blev den unge kvinde indlagt på Sydvestjysk Sygehus, hvor hun fredag nat mistede livet. 

Politiet fandt flere piller på den adresse, hvor pigen havde været til fest, og nu viser det sig, at pillerne indeholder rottegift, afslører Laura Terkelsens forældre.  

Familien Terkelsen er en typisk dansk kernefamilie, hvor faren Marinus arbejder som smed, moren Anita er social- og sundhedsassistent. Sønnen Daniel er soldat, og 15-årige Nikoline går i skole. Den nu afdøde Laura gik på VUC.

Derfor er familien i chok over at have mistet deres datter til stofferne.

- Vi har altid advaret vores tre børn om, at de aldrig måtte tage narko. De kunne drikke alkohol. Men ikke tage stoffer. Lauras veninder har fortalt os, at Laura  aldrig har taget stoffer før, siger forældreparret til Ekstra Bladet. 

Politiet advarer kraftigt unge mod at tage de farverige piller, der kan være i omløb i hele Sønderjylland. 

En mor til fire fik også sit livs chok, da hun af nysgerrighed ville google sin nye kæreste. Da hun havde fundet ham på nettet, måtte hun straks ringe til politiet.