Jysk politimand redder kvindes liv: Gik over en kilometer med hende på skuldrene

En imponerende indsats fra politiet reddede kvindens liv.

En 56-årig kvinde kan formentlig takke en betjent for, at hun stadig er i live.

Efter en imponerende indsats kunne den afkræftede kvinde komme på hospitalet, skriver Nordjyske.

Kvinden gik fredag eftermiddag klokken 15.45 fra sit hjem i Skvium i nedtrykt sindstilstand. Fredag aften var hun endnu ikke kommet hjem, og der blev sendt tre hundepatruljer til området.

Læs også

Børnene blev taget på fersk gerning - nu må forældrene til lommerne

Først klokken 3.20 – i bælgragende mørke – lykkedes det en af patruljerne at snuse sig frem til den 56-årige.

- Hun bliver fundet i live langt ude i et skovområde og nede ad en skrænt. Det er et ufremkommeligt område med tæt krat. Men det lykkes altså hundepatruljen at følge sporet to en halv kilometer fra kvindens hjem, fortæller vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Området var svært fremkommeligt, og der var ingen veje. Derfor måtte hundeføreren tage kvinden i et såkaldt brandmandsgreb. Med den 56-årige på nakken bar han hende over en kilometer til den nærmeste vej, hvor der ventede en ambulance.

Læs også

Manfred kommer susende på den tyske Autobahn, da han ser en bilist svinge panisk på vejen - tager en modig beslutning

Kvinden blev kørt på skadestuen. Hun er lørdag formiddag fortsat indlagt. Politiet har ingen nye meldinger om kvindens tilstand.

 

 

Dagens Gossip