Efterlysning: Politiet leder efter Ali og hans to venner - Står bag brutal voldtægt

Skrevet af Henrik R

14/11/2019
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politiet leder efter tre mænd, der står bag en brutal voldtægt. De ved, at den ene person blev kaldt Ali, men kender ikke navnene på de to andre.

Mest læste i dag

Politiet er i færd med at undersøge en brutal voldtægt, og i den anledning leder de efter tre mænd.

Syd og Sønderjyllands Politi fortæller, at de leder efter tre mænd, som skulle stå bag i en brutal voldtægt og et røveri mod en 28-årige kvinde. Det hele foregik i søndags den 10. november klokken 22.30 på åben gade i Esbjerg.

Det skete på en trappe ved Exnersgade.

Politiet har ikke haft held til at finde de tre mænd, så nu er de gået ud i offentligheden for at få hjælp. De ved, at den ene af mændene hedder Ali, så det er denne de leder efter samt hans to venner.

Signalement af de tre mænd

Politiet har fået følgende signalement af de tre mænd.

Person A:

Han blev kaldt Ali af de to andre mænd. Han var mellemøstlig af udseende, brun i huden og mellem 20 til 25 år. Han vurderes til at være cirka 168 centimeter høj, og ret kraftig af bygning.

Han havde kort hår, og kort tæt sort skæg. Derudover var han iført en sort vindjakke, sort hættetrøje, cowboybukser, bælte og sneakers som muligvis var af mærket Nike.

Desuden talte han dansk.

Person B:

Han var dansk af udseende og lys i huden. Han var cirka 20 år gammel, og forholdsvis høj med sine 184 cm. Derudover var han spinkel af bygning.

Han havde lyst hår, lang tynd næse, og var glatbarberet.

Han var iført en grøn kasket og en grå hættetrøje på gerningstidspunktet.

Derudover talte han dansk.

Person C:

Han var mellemøstlig af udseende og brun i huden. Han var mellem 27 og 28 år gammel. Han vurderes til at være mellem 178 til 183 centimeter høj. Han havde sort mellemlangt hår, og kort tæt sort skæg. 

Han talte også dansk

Skulle du have informationer om de tre personer, så vil politiet meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte dem på telefonnummer 114.