Efterlysning: Ved du hvem de to brandstiftere er?

Skrevet af Henrik R

23/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
To personer mistænkes at have deltaget i brandstiftelse af Det Grønne Køkken-restauranten på Nørrebro i september 2018. Nu udgiver politiet en videosekvens for at få hjælp til at fange de mulige gerningsmænd.

Dagens topnyheder

Politiet er på bar bund i en sag om brandstiftelse, hvor to personer satte ild til restaurant ”Det Grønne Køkken” på Nørrebro den 29. september 2018 klokken 21:45. En person er fængslet, men politiet leder yderligere efter to mulige gerningsmænd.

Lørdag den 29. september 2018 kl. 21:45, blev der sat ild til restaurant ”Det Grønne Køkken” der er placeret på Nørrebrogade 140 på Nørrebro. Under branden opstod der stor skade på restauranten, ligesom der var overhængende fare for personers liv i beboelsesejendommen, hvor restauranten er placeret.

I første omgang lykkedes det politiet at fange en af gerningsmændene, der nu sidder fængslet. Politiet mener dog, at der har været yderligere to gerningsmænd, og der vil de gerne have din hjælp til at fange dem.

Politiet har netop offentliggjort en videosekvens, hvor de to mulige gerningsmænd kommer gående.

Kan du genkende dem?

Signalement:

De to gerningsmænd beskrives som værende henholdsvis:

1: Mand på cirka 175 til 185 centimeter, almindelig af bygning, iklædt sort jakke, sorte bukser og mørke sko.

2: Mand på cirka 185 – 195 centimeter, spinkel til almindelig af bygning, iklædt sort jakke/hættetrøje med hvidt tryk på brystet, mørkegrå bukser, mørke sko med hvid sål. Han bar også på en mindre sort rygsæk.

Skulle du kende identiteten på de to efterlyste mænd, eller kunne du have andre informationer vedrørende sagen, så vil politiet meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte dem på 1-1-4.