Ét år efter Emilie Meng blev fundet: Politiet gør status over drabssagen

Skrevet af Ane Sørensen

13/12/2017
Emilie Meng Foto: Privat
Emilie Meng Foto: Privat
Det er snart et år siden Emilie Meng blev fundet dræbt. I den forbindelse har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sendt en status ud om efterforskningen af sagen.

Mest læste i dag

Der er næsten gået et år siden, at Emilie Meng blev fundet død juleaftensdag 2016 - cirka et halvt år efter, den 17-årige pige var forsvundet.

I forbindelse med den store interessse for efterforskningen af drabet, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sendt en meddelelse ud om sagens status:

- Vi kan i den forbindelse fortælle, at vi er i færd med systematisk og grundigt at gennemgå og efterforske det omfattede materiale, der er kommet ind som resultat af politiets seneste efterlysninger hen over sommeren, siger politiinspektør Kim Kliver og tilføjer:

- Det har desværre endnu ikke givet et gennembrud i efterforskningen, men vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde.

Emilie Meng forsvandt om morgenen søndag den 10. juli 2016. Hun havde været i byen med to veninder i Slagelse og ankom til stationen i Korsør med tog. Emilie Meng begyndte at gå hjem alene, men den dengang 17-årige pige nåede aldrig hjem.

Juleaftensdag 2016 blev Emilie Meng ved et tilfælde fundet død af en hundelufter i en sø ved Borup omkring 60 kilometer fra Korsør. Undersøgelser bekræftede, at det var den forsvundne pige, de havde fundet.

Over 100 nye henvendelser i sagen om Emilie Meng: ’Flere ser rigtig interessante ud’