Fanger på flugt i Danmark: Klatrede over fængselsmur

Skrevet af Henrik R

20/02/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fem frihedsberøvede udlændinge valgte i går aftes at klatre over fængselsmuren i Nykøbing Falster arrest, og de er nu på fri fod. Politiet leder efter dem med en større politistyrke.

Mest læste i dag

Fem på flugt. Det lyder som et populært dansk stand-up-show fra 2003 med flere af Danmarks største komikere, men det er bestemt ikke en komisk situation, som arresten i Nykøbing Falster er havnet i. Sent tirsdag aften fik Sydsjællands og Lolland-Falsters politi nemlig en anmeldelse om, at fem frihedsberøvede udlændinge af mellemøstlig herkomst, var stukket af fra Nykøbing F. Arrest ved at klatre over fængselsmuren.

De fem frihedsberøvede fanger må have set sin del krimi tv-serier, for de valgte nemlig at flygte i hver sin retning, da de først var kommet over fængselsmuren. Det besværliggør jagten en del for politiet, der i øjeblikket er i færd med at lede efter de flygtede udlændinge med en større politistyrke.

Politiet anser ikke de flygtede fanger som værende farlige, så der er ikke den store grund til at skulle gå og frygte for sin sikkerhed. Politiet vil dog gerne bede folk - især i området omkring Nykøbing Falster, om at holde et ekstra godt øje.

Hvis man får øje på en eller flere personer, der kunne matche den noget snævre beskrivelse fra politiet, så bedes de venligst rette deres kontakt til politiet på 114. Politiet har ikke yderligere informationer på dette tidspunkt, så det er ikke muligt at komme nærmere ind på, hvordan hver enkelt af fangerne ser ud.