Find denne mand: Sparkede ung mand i hovedet og skubbede ham ud på kørebanen

Skrevet af Henrik R

28/02/2020
Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
Københavns Poltii efterlyser en mand, der mistænkes for at stå bag et groft overfald. Manden skulle have sparket en anden ung mand i ansigtet og skubbet ham ud på kørebanen.

Dagens topnyheder

Politiet efterlyser i øjeblikket en mand, der mistænkes for at have begået vold mod en anden person.

Københavns Politi skriver, at der ude foran Wall Street Pub på gothersgade 2 i Københavns indre by klokken 01.40 var to mænd oppe at toppes. En ung mand blev blandt andet sparket i hovedet og derefter skubbet ud på kørebanen.

I den forbindelse ønsker politiet hjælp fra offentligheden til at finde frem til denne mand, som de har efterlyst med billeder.

Hvis det ikke står klart fra billederne, bliver manden også beskrevet således.

Signalement

  • Mand på mellem 15 og 23 år.
  • Mellem 175 til 185 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Kort mørkt hår.
  • Iført mørk jakke, lyse bukser og hvide sko.

Hvis du skulle have oplysninger om overfaldet, der fandt sted den 22. februar i indre København, så bedes du venligst kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.