Fire klovne angriber dansk asylcenter

Skrevet af Emil Ryttergaard

05/11/2016
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Politiet eftersøger nu de fire personer, der stak af efter hændelsen

Dagens topnyheder

Alt åndede fred fredag på asylcenteret Bolderslev i Sønderjylland, da fire mænd iført klovnemasker pludselig angreb beboerne på centret, skriver Newsbreak.

- Fire personer iført klovnemasker stormer pludselig ind på asylcentret, siger Ivan Gohr Jensen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge politiet stormer mændene ind på centret, hvor de råber og antaster folk. 

De fire klovne havde angiveligt en form for rekvisitter med, der skulle skræmme beboerne, herunder tilstedeværende børn, men ingen kom til skade ved hændelsen. 

Politiet ser alvorligt på hændelsen
- Det er en kedelig trend. Det giver anledning til bekymring, siger vagtchefen, og politiet vil nu gennemgå overvågningsmaterialet for at finde frem til de fire personer.  

Efter optrinnet forsvandt de fire klovne i en flerfarvet bil lidt over kl. 15 fredag eftermiddag skriver Newsbreak i dag. 

Hvis nogen har set sådan en bil køre i det område, hører politiet gerne fra eventuelle vidner.