Forfærdelig ulykke koster 14-årig pige livet: Politiet leder efter bilist med trailer

Henrik Rothenbücher

254 uger siden

|

22/01/2020
112
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
To 14-årige piger blev i går påkørt af en bil, og oplyser politiet, at den ene af pigerne ikke klarede den. Politiet efterlyser i skrivende stund en bilist med en trailer, som måske har set ulykken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 14-årig pige har på tragisk vis mistet livet, efter at hun mandag aften sammen med en veninde blev påkørt af en bil.

Nordjyllands Politi har til medie Nordjyske meddelt, at pigen afgik ved døden tirsdag klokken 20.02, mens hendes pårørende var til stede.

Selve ulykken fandt sted klokken 18.00, da to 14-årige piger kom gående på Ouevej mellem Hobro og Hadsund.

Her blev de ramt af en bil, der var i færd med at foretage en overhaling.

Efterlyser bilist med trailer

Den ene 14-årige pige blev straks fløjet på hospitalet i en lægehelikopter, men hendes liv stod desværre ikke til at redde.

Den anden 14-årige pige blev kørt på hospitalet med udrykning. Hos kom også til skade, men hendes skader var ikke livstruende, og hun er derfor fortsat i live.

Politiet leder i øjeblikket efter den personbil, der blev overhalet i forbindelse med ulykken. Ifølge politiet skulle det være en bil med trailer.

Er det dig der har kørt bilen med trailer, eller har du oplysninger om personen, så vil politiet meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.