Frontalt sammenstød - En person mister livet

Skrevet af Henrik R

23/11/2020
En person har i dag mistet livet efter et frontalt sammenstød med en lastbil.

Mest læste i dag

Tidligt på morgenen kunne politiet via Twitter oplyse, at de var til stede ved en forfærdelig ulykke omkring Sindal i Nordjylland. Her forlød det sig, at en person var alvorligt tilskadekommen, efter at en bil og en lastbil kørte frontalt sammen.

Vejdirektoratet melder om, at ulykken fandt sted på Rute 35 Frederikshavnsvej mellem Frederikshavn og Hjørring.

“Der er spærret af, og vi er fremme deroppe, hvor en personbil og en lastbil er kørt frontalt sammen,” lyder det fra Nordjyllands Politis vagtchef, Carsten Højrup Christensen ifølge Ekstra Bladet.

I første omgang lød det, at en person var kommet alvorligt til skade, men sidenhen er der kommet nye oplysninger, og nu viser det sig, at en person er omkommet.

Der er tale om en 62-årig mand, der var fører af personbilen.

Der er netop åbnet op for trafik igen, men politiet er fortsat ved ulykkesstedet, hvor de guider folk gennem trafikken.