Forside 112 – Fryser du? Mand forsøgte at lokke ung pige ind...

– Fryser du? Mand forsøgte at lokke ung pige ind i sin bil: Nu frygter politiet, at han står bag flere forsøg

– Fryser du? Mand forsøgte at lokke ung pige ind i sin bil: Nu frygter politiet, at han står bag flere forsøg
Foto: Henning Bagger/Scanpix

Østjyllands Politi efterforsker to forskellige sager, hvor to teenagepiger blev forsøgt lokket med ind i en bil af en fremmed mand. Der er muligvis tale om samme gerningsmand.

Lige nu læser andre

Søndag modtog politiet et opkald fra en kvinde fra Sabro i Østjylland, der ønskede at anmelde, at hendes 16-årige datter lørdag aften var blevet forsøgt lokket ind i en bil af en ukendt mand.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Den 16-årige pige havde opholdt sig tæt på Sabro Skole omkring klokken 21.10, da en fremmed mand var steget ud af en bil, var gået hen til pigen og havde spurgt, hvorvidt hun frøs, og om hun ikke ville med over i mandens bil. Det nægtede pigen dog.

Læs også

Da hun og nogle venner efterfølgende gik over til Rema 1000 i Sabro, fulgte manden kortvarigt efter, inden han kørte væk fra stedet.

Nu kan politiet dog afsløre, at en lignende episode også udspillede sig torsdag aften i samme område i Sabro. Her havde en mand ligeledes forsøgt at lokke en 15-årig pige med ind i sin bil. Noget han heller ikke havde haft held med.

Østjyllands Politi fortæller, at man efterforsker begge sager og blandt andet undersøger,  hvorvidt der er tale om den samme mand.

Manden, der talte med pigen lørdag aften, beskrives som:

  • Udenlandsk af udseende
  • Cirka 20 år
  • Cirka 170 cm høj
  • Bredskuldret
  • Kort hår i siderne, længere hår ovenpå hovedet
  • Iført sandfarvet striktrøje med brun læder på albuerne
  • Talte dansk/engelsk

Politiet hører meget gerne fra folk, der har oplysninger om manden, eller fra manden selv, så han kan fortælle, hvad hans hensigt har været. Oplysninger kan gives via tlf. 114.

Læs også

Ads by MGDK