Grov sag om selvtægt: 16-årig dreng mishandlet og gennembanket efter påstået voldtægt

Emil Ryttergaard

392 uger siden

|

16/04/2017
112
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 16-årig dreng blev i to timer mishandlet og gennembanket, da tre unge mænd ville tage hævn for en påstået voldtægt. Nu skal gerningsmændene for retten.

Dagens topnyheder

To 17-årige drenge og en 20-årig mand skal en tur i retten, da de tre unge i slutningen af sidste år planlagde en voldsom hævnaktion mod en 16-årig dreng. 

De tre unge mødte op på den 16-åriges kollegieværelse på Nykøbing Falster kollegiet,  november sidste år, hvor de med en kniv truede ham ned i bagagerummet på en bil. 

Herefter kørte de tre gerningsmænd den 16-årige dreng ud i skoven i Nykøbing Falster, hvor de gennembankede ham, skriver Ekstra Bladet

I anklageskriftet beskrives det, hvordan at drengen blev slået med en totenschlæger og sparket i hovedet og på kroppen, og sågar hoppet på af en af gerningsmændene. 

Han forsøgte at flygte, men gerningsmændene fangede ham og kørte tilbage til kollegiet, hvor mishandlingen fortsatte. 

Da gerningsmændene opdagede, at politiet var på vej, truede de offeret ned i kælderen med kniven med ordene 'vi stikker dig' og 'vi slår dig ihjel’, hvorefter politiet kom farende og anholdte de tre gerningsmænd. 

Gerningsmændene havde kokain og hash i lommerne og var også i besiddelse af både kniv og totenschlæger, da politiet anholdte dem. 

De tre unge har siden været varetægtsfængslet, og skal nu for retten i næste uge. 

De tre gerningsmænd nægter sig skyldige. 

Politiet undersøgte desuden voldtægten af pigen, der havde fået de unge til at udøve selvtægt i første omgang. Men de unges mistanke mod den 16-årige dreng kunne ikke bekræftes af politiet.  

En kvinde fra Holbæk fik et kæmpe chok, da hun spiste sin frokost i bilen. Det viste sig nemlig, at hun ikke var alene i bilen.