Hvem er denne mand? Stjal dyre ure, men blev fanget på overvågning

Skrevet af Nils Würtzenfeld

08/06/2018
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Politet efterlyser nu en mand, der stjal to dyre ure fra en urmager i Roskilde.

Dagens topnyheder

Fredag 18. maj omkring klokken 14.35 stjal en ukendt mand to dyre ure af mærket Oris fra Svend´s Ure på Skomagergade i Roskilde.

Manden blev dog fanget på butikkens overvågningskamera, og nu beder politiet om hjælp til at finde manden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemedelelse.

Tyveriet fandt sted mens ekspedienten hos urmageren var ude i baglokalet for at hente et ur til en ventende kunde i butikken.

Imens lykkedes det gerningsmanden at stjæle et herreur med armlænke i titanium ved at række ind i en udstillingsmontre.

Her ses gerningsmanden. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Efter et kort ophold uden for butikken kom manden ind igen og stjal endnu et herreur med stållænke fra en montre.

Begge ure var af mærket Oris og har en samlet udsalgspris på cirka 44.000 kr.

Den ventende kunde i butikken havde under begge tyverier tilfældigt stået med ryggen til og derfor ikke set noget, inden manden forsvandt ad Skomagergade i ukendt retning.

Tyveriet af de to ure blev først opdaget nogle timer senere, da forretningsindehaveren skulle anbringe de udstillede ure et sikkert sted ved lukketid.

Den mistænkte mand beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • 30-50 år
  • 180-190 cenitimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Rødt hår, der var 1-2 millimeter langt og med vigende hårgrænse
  • Havde et cirka 1 centimeter langt ar i baghovedet
  • Var iført sort Ellesse-jakke med tværgående lys stribe på bryst og ryg, lyst Ellesse tekst på højre bryst og orange/rødt Ellesse logo på venstre bryst, lyse lynlåse i midten øverst, blå cowboybukser og sorte sko, medbringende sort Kaufmann stof/lærredspose.

Politiet høre gerne fra dig, hvis du har oplysninger i sagen.

Læs også: 17-årig som sunket i jorden: I dag leder hundefolk efter Emily