Kæmpe torsk: 30-årig blev anholdt to gange på to dage. Efterlod ID til politiet

Skrevet af Henrik R

20/05/2019
Nogle mennesker burde bare ikke have lov til at begive sig ud i ulovligheder. En 30-årig mand blev anholdt hele to gange i løbet af weekenden, og han var absolut selv skyld i, at han blev fanget af politiet.

Dagens topnyheder

Hvis man vil begå kriminalitet, så er noget af det vigtigste, at man kan holde sig skjult for politiet. Det er nemlig ret essentielt, at man ikke bliver fanget, når man laver noget forbudt, ellers kommer det til at koste en klækkelig bøde eller en tur i spjældet.

En 30-årig mand fra Sakskøbing havde dog glemt den detalje med at skulle holde sig skjult, for han gjorde det usædvanligt let for politiet. Ikke nok med at han gjorde det let for politiet i første omgang, da de fangede ham på fersk gerning, så gjorde han det den ondelyneme endnu lettere, da han skulle anholdes for anden gang blot halvanden dag efter.

I første omgang blev den 30-årige anholdt, da han klokken 18.10 stod og tegnede med en sprittus på en bygning. Kort forinden var politiet blevet tilkaldt af indehaveren af en forretning i nabolaget, da han havde overrasket den 30-årige i at spraye og tegne på en butiksrude.

Den 30-årige blev åbenbart ikke skræmt, da han blev taget på fersk gerning, så han flyttede sig blot til en anden bygning, hvor politiet altså anholdte ham. På stationen sigtede ham også for at være i besiddelse af 0.71 gram hash.

Han blev anholdt igen

Manden blev løsladt igen klokken 20:50 om torsdagen, og dermed skulle man tro, at han havde fået sig en lærestreg. De fleste ville nok have ventet længe med at begå kriminaliteter igen, men den 30-årige mand kunne ikke vente længere end til lørdag morgen.

Her dukkede manden op på et apotek i Løvegade i Sakskøbing, hvor han stjal noget medicin. Denne gang skyndte han sig at forlade stedet, så noget havde han da lært, men til gengæld gjorde han det alligevel lettere for politiet at finde ham.

Han havde nemlig efterladt sit pas på apoteket, og politiet skulle dermed bruge mindre end 30 minutter på at finde den 30-årige, hvor han altså blev anholdt for anden gang. Han blev taget med til stationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt og sidenhen løsladt klokken 13:15.

Om den 30-årige har lært sin lektie efter anholdelse nummer to, skal vi ikke kunne sige. Indtil videre har politiet i Sydsjælland- og Lolland Falster dog ikke meldt noget ud endnu.