Knivstik endte fatalt: 18-årig mand død

Skrevet af Mathias Nielsen

01/11/2021
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 18-årig mand er afgået ved døden efter at han søndag aften blev stukket med en kniv i Viby nær Aarhus.

Mest læste i dag

Søndag aften skulle vise sig at blive den sidste af slagsen for en 18-årig ung mand fra Viby. 

Østjyllands Politi fik søndag aften 21:11 et alarmopkald, og rykkede derefter talstærkt ud med flere patruljer og fik også assistance af en ambulance.

Efter forsøg på førstehjælp, blev den 18-årige erklæret død. Senere på aftenen fandt politiet frem til to 19-årige, som for nuværende er hovedmistænkt og anholdt i drabssagen. Politiinspektør ved Østjyllands politi, Brian Olsen, udtaler til BT: 

“Vi er rigtig tilfredse med, at vi har anholdt to i sagen indtil videre”.

Politiinspektøren udtaler yderligere:

“Det er en meget alvorlig hændelse, og vi har sat massivt ind både operativt og efterforskningsmæssigt for at opklare sagen. Vi har i løbet af aftenen og natten foretaget flere ransagninger, afhørt en række personer, gennemsøgt området for spor og kigget overvågning igennem. Vi har fortsat en del efterforskningsskridt foran os, og der kan komme flere anholdelser i sagen”, afslutter han.

Presse-fotos.dk

Et eventuelt motiv for drabet er stadig for tidligt at gisne om, men det er politiets vurdering, at offer og gerningsmænd havde et kendskab til hinanden. Hvorvidt drabet kan have rødder i bandemiljøet, ved man på nuværende tidspunkt heller ikke noget om.

En lokal beboer udtaler til BT: 

“Det er da skræmmende, at det er sket så tæt på. Det kommer lidt som et chok”. 

Politiet vil i den kommende tid være ekstra synlige i og omkring Viby, blandt andet med en mobil politistation for at skabe tryghed blandt borgerne.

Presse-fotos.dk