Knivstikkeri på hovedbanegården - Lukkede al togtrafik

Skrevet af Henrik R

04/07/2019
Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
I nat blev en mand stukket med en kniv i sin balle af en gruppe mænd, og det resulterede i, at politiet måtte lukke togtrafikken i en periode. Manden er uden for kritisk tilstand, og togene kører atter igen.

Dagens topnyheder

Natten til torsdag blev en mand stukket i ballen med en kniv foran Hovedbanegården i København. Mandens tilstand er ifølge Københavns Politi ikke kritisk, men det var togtrafikken til gengæld i løbet af natten.

I forbindelse med politiets arbejde bad bad de nemlig togtrafikken om at stoppe, så de kunne arbejde omkring Hovedbanegården og på sporene i forbindelse med knivstikkeriet.

Det var dog ikke længe, at politiet bad togene om at holde stille, for en lille times tid efter, var de færdige med deres arbejde, og så kunne togene altså vende tilbage til deres køreplaner igen, dog med en smule forsinkelse.

De flygtede ned på sporene

Klokken 01.21 modtog Københavns Politi en anmeldelse om knivstikkeriet, og ifølge vagtchef Henrik Svejstrup, var der tale om en gruppe af mænd, der gik til angreb på manden.

“Overfaldet sker oppe på Banegårdspladsen. Der er tale om en gruppe, som stikker en person i ballen med en kniv, hvorefter flere af gerningsmændene løber ned på togsporene,” lyder det fra vagtchefen ifølge Ekstra Bladet.

Politiet var forholdsvis tæt på Banegårdspladsen, hvor knivstikkeriet fandt sted, og de satte derfor hurtigt i jagt efter gerningsmændene. Det lykkedes politiet at anholde tre personer, som de nu skal have afhørt for at kende deres rolle i overfaldet.

“Betjente var umiddelbart i nærheden, så vi anholder tre personer nede på sporene. Nu skal vi undersøge deres rolle i det her,” fortæller vagtchefen ifølge Ekstra Bladet.

Det vides ikke hvilken alder offeret havde, ligesom det heller ikke vides, hvor gamle de tre anholdte personer er.