Kvinde blev snydt for 365.000 kroner: Nu advarer politiet mod opkald

Skrevet af Henrik R

01/02/2020
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Politiet advarer mod en række nye fupopkald, der desværre endte med at koste en ældre dansk kvinde hele 365.000 kroner.

Dagens topnyheder

Man er altid nødt til at være skeptisk, hvis man får et telefonopkald fra en person, som man ikke kender.

En ældre kvinde var desværre ikke skeptisk nok, og det kostede hende hele 365.000 kroner.. Det har fået politiet til at advare mod dette opkald, som du bør være opmærksom på.

Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer mod et helt særligt fupopkald.

Kostede 365.000 kroner

Ifølge politiet ringer de kriminelle til borgere, hvor de udgiver sig fra at være enten politiet, banker eller teleselskaber, og så forsøger de at lokke NemID-oplysningerne ud af borgerne.

Hvis borgeren hopper i fælden og giver sine informationer væk, så vil de kriminelle have mulighed for at tømme hele din bankkonto.

Ifølge politiet skete det desværre for en ældre kvinde fra Sønderjylland, da hun tidligere på ugen blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra kvindens teleselskab.

De beskriver, at det blot tog et par minutter, og så endte det ud i, at kvinden mistede hele 365.000 kroner.

“Der er helt klart tale om udspekulerede telefonopkald, der umiddelbart virker meget troværdige. Vi har for eksempel oplevet, at de kriminelle har udgivet sig for at være politimand eller for at være fra en anden myndighed, hvor de understregede, at de havde akut brug for oplysningerne.” fortæller politiet i deres pressemeddelelse

Samtidig lyder der en klar opfordring fra politiet, og det er, at man aldrig skal give sine personlige oplysninger i telefonen. Hverken politiet, banken eller teleselskabet vil nemlig bede om dit NemID.

“Men uanset hvor overbevisende de lyder, så vil en rigtig betjent og en rigtig bankrådgiver aldrig bede om at få udleveret personlige oplysninger på denne måde. Så tro ikke på dem og udlever aldrig oplysningerne, understreger vicepolitiinspektøren,” lyder det fra politiet.