LIGE NU: 51-årig mand død efter brutalt overfald på Vig Festival

Skrevet af Emil Ryttergaard

09/07/2017
Foto: Midt- og vestsjællands Politi (pressefoto)
Foto: Midt- og vestsjællands Politi (pressefoto)
En 50-årig mand er blevet anholdt efter et brutalt overfald med en midaldrende mand på Vig festivalen, der tidligere i dag mistede livet.

Mest læste i dag

En 51-årig mand er i dag blevet dræbt efter et overfald på Vig Festival. 

Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

I går klokken 20.57 fik politiet en melding, om at der var opstået et slagsmål ved scene 21 mellem to personer. 

Da politiet ankom, var den ene part, en 51-årig mand fra Holbæk, så slem tilskadekommen, at han måtte flyves til Rigshospitalet i lægehelikopter, hvor læger erklærede ham i yderst kritisk tilstand. 

Den 51-årige mand afgik ved døden i dag kl. 11.20, og den 50-årige mand blev i grundlovsforhør varetægtsfængslet og sigtet for vold. 

Under grundlovsforhøret kom det frem at de to midaldrende mænd kendte hinanden. Den tiltalte 50-årige mand nægtede dog at have udøvet vold mod den afdøde mand, men erkendte, at han havde skubbet ham. 

Politiet fik en melding om tumult foran scene 21 ved festivalen i Vig. Foto: Google Maps

- Den 50-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 25.juli, mens lokalpolitiet i Holbæk efterforsker sagen, lyder det fra vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz.

Politiet kender ikke motivet bag overfaldet, og har ikke yderligere oplysninger eller detaljer i sagen.  

Naboer ringer til politiet, for at klage over larmende uner i badetøj: Da betjente møder op, gør de det utænkelige