LIGE NU: Kvinde fundet død i sit hjem efter brand

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/05/2018
En ældre kvinde er onsdag fundet død i et rækkehus, efter der gik ild i beboelsen

Mest læste i dag

En 73-årig kvinde er onsdag formiddag fundet død i sit hjem efter en brand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Branden opstod i kvindens bolig i et rækkehus på Kirkealle i Gram i Sønderjylland, men det var først, da en hjemmehjælper kom, for at lukke sig ind, at det blev opdaget, at der have været ild i beboelsen.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men sagen vil blive efterforsket af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen.

Opdateres...