Mand død efter voldsom trafikulykke: Kørte ind i hus

Skrevet af Nils Würtzenfeld

29/08/2018
En 45-årig mand er afgået ved døden efter en voldsom soloulykke på motorcykel.

Mest læste i dag

Tirsdag lidt over middag fandt en trafikulykke sted nordøst for Randers, da en 45-årig mand på motorcykel ved et uheld kørte ind i et hus.

Nu er det blevet bekræftet, at motorcyklisten døde af sine kvæstelser tirsdag eftermiddag. Det oplyser Østjyllands Politi.

Ulykken fandt sted på Rougsøvej i Ørsted nordøst for Randers omkring klokken 12.30, da manden er ukendte årsager kørte ind i et hus.

- Anmeldelsen går på, at han kom kørende på motorcykel, og i den forbindelse påkørte han et hus og pådrog sig nogle skader. Man forsøgte at behandle ham på stedet, hvorefter han blev fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, fortæller siger politikomissær Ahmad Majeed fra Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Hun forklarer videre, at manden blev erklæret død på sygehuset klokken 16.59 samme dag.

Efter ulykken blev en bilinspektør sendt til stedet for at undersøge omstændighederne bag ulykken nærmere, men han har endnu ikke aflagt endelig rapport.

Østjyllands Politi ønsker derfor ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om årsagen til ulykken.

Den 45-åriges pårørende er underrettet.