En midaldrende fisker mistede torsdag eftermiddag livet på en kutter ud for Thyborøns kyst.
Lige nu læser andre
Torsdag mistede en 59-årig fisker fra Lemvig livet i en arbejdsulykke i Nordsøen ud for Thyborøns kyst.
Omkring klokken 16.30 modtog politiet en anmeldelse om ulykken, som skete ombord på en kutter.
Det skriver TV MidtVest.
Læs også
Frederik Sundtoft fra lokalpolitiet i Holstebro oplyser til TV MidtVest, at den midaldrende mand blev klemt ihjel af noget udstyr ombord på trawleren.
En redningshelikopter blev tilkaldt i forsøget på at redde fiskerens liv, men det var desværre for sent.
Den Maritime Havarikommision og Søfartstyrelsen skal nu undersøge skibet nærmere for at klarlægge årsagen til ulykken.
Mandens pårørende er ifølge politiet blevet underettet.