Tidlig mandag morgen blev politiet tilkaldt til en færdselsulykke, hvor det hurtigt stod klart, at en mands liv ikke stod til at redde.
Klokken 07.45 fik Sydøstjyllands Politi en melding om, at der var sket en ulykke på Skanderborgvej nord for Rask Mølle.
Politiet fortæller, at det er en ulykke mellem en lastbil og en personbil, hvor føreren af personbilen desværre mistede livet.
“De er stødt frontalt sammen”, siger politiets vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
“Det er føreren af personbilen, der er afgået ved døden. Lastbilchaufføren er uskadt,” lyder det.
Der er indtil videre ikke mange informationer fra politiet, og det skyldes, at de pårørende endnu ikke er blevet underrettet.
Uheldet fandt sted på rute 409 Skanderborgvej nord for Rask Mølle, der ligger vest for Horsens.
Vi opdaterer så snart, der er nye informationer vedrørende uheldet.