Forside 112 Mareridt for 38-årig kvinde fra Næstved: Holdt fanget og tævet...

Mareridt for 38-årig kvinde fra Næstved: Holdt fanget og tævet i to dage

Billede

En 25-årig mand er anklaget for at have holdt sin ekskæreste fanget i to døgn. Undervejs skulle den tilfangetagne kvinde være blevet både slået og forsøgt kvalt.

Lige nu læser andre

Onsdag klokken 12.30 kom en 38-årige kvinde ind på politistationen i Næstved for at anmelde, at hun havde været holdt fanget i to døgn af sin ekskæreste. Det skriver BT.

Den 38-årige kvinde havde tydelige mærker efter slag i ansigtet. Hun fortalte politiet, at hun var blevet udsat for vold under sin to dage lange tilfangetagelse.

– Hun havde mærker i ansigtet efter slag, bekræfter Michael Vilster, der er kommunikationsmedarbejder hos Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, overfor BT.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falster Politi forklarede den 38-årige, at episoden havde fundet sted i en lejlighed i Næstved, som kvinden tidligere har delt med sin 25-årige ekskæreste.

Læs også

Her skulle den 25-årige mand ifølge kvinden havde slået hende flere gange med knytnæveslag både på kroppen og i ansigtet.

Kvinden fortalte også, at ekskæresten havde kastet hende ind i en væg, ligesom han skulle have forsøgt at kvæle hende.

Efterfølgende skulle han have holdt hende fanget i lejligheden i to dag indtil tirsdag.

Politiet kan ikke oplyse, hvad der ligger bag den 25-åriges påståede gerninger, ligesom det heller ikke er lykkes at få fat på ekskæresten, men politiet meddeler, at han formentlig vil blive sigtet, hvis man finder ham.

– Hvis det er foregået, som kvinden fortæller, så vil han formentlig blive sigtet for vold, siger Michael Vilster til BT.

Læs også

Ads by MGDK