Natten til onsdag fandt to personer en død 24-årig mand, der lå liggende på åben gade. Politiet mener ikke, at der er foregået noget kriminelt, men de efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.
Lige nu læser andre
Natten til onsdag blev en ung mand på blot 24 år fundet død på åben gade i Gladsaxe.
Ekstra Bladet har fået bekræftet informationerne af Københavns Vestegns Politi, og det skulle angiveligt have været to personer, der fandt den livløse mand og efterfølgende alarmerede politiet.
I skrivende stund vides det ikke, hvad den unge mand er død af, og da det ikke ser ud til, at der er foregået noget kriminelt, bliver det efterforsket som et såkaldt mistænkeligt dødsfald.
“Umiddelbart ser det ikke ud til,at der sket noget kriminelt. Men manden er fra 1995, og det er selvfølgelig sjældent, at en ung mand falder død om på gaden. Derfor efterforsker vi det som et mistænkeligt dødsfald, hvor vi har ligsyn her til morgen,” fortæller vagtchef Torben Wittendorff til Ekstra Bladet.
Den 24-årige mand skulle ifølge politiet være en rumænsk mand. Ligeledes var de to personer der fandt ham også rumænske.
Politiet er i øjeblikket i færd med at undersøge gerningsstedet, mens manden er blevet sendt på retsmedicinsk afdeling, hvor de forhåbentligt kan klarlægge, hvorfor han er død.