Mistænkes for 17 indbrud: Genkender du denne indbrudstyv?

Skrevet af Nicolai Busekist

15/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har brug for hjælp til at finde en aktiv indbrudstyv, der mistænkes at stå bag hele 17 indbrud i Vejen.

Dagens topnyheder

På nuværende tidspunkt er Syd- og Sønderjyllands Politi i fuld gang med at efterforske hele 17 indbrud i private boliger. De mange indbrud er blevet begået i weekenden i Vejen.

Tilsyneladende er det ikke blot et sammentræf, at der er blevet begået indbrud i et utal af private boliger i weekenden.

I en pressemeddelelse fremgår det nemlig, at Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter en yngre mand i forbindelse med de 17 indbrud, der blev begået i weekenden.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Det er en sjældenhed, at man hører om en indbrudstyv, der formår at være så aktiv - særligt på så kort tid. Ikke desto mindre er det den teori som Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder ud fra.

Den særdeles aktive indbrudstyv er blevet filmet på et overvågningskamera, og det er billeder herfra, som Syd- og Sønderjyllands Politi har valgt at frigive i et håb om, at de kan finde frem til gerningsmanden.

Det kan ses på de frigivne billeder og videooptagelser, at der er tale om en yngre mand. Du kan se en videooptagelse, som Syd- og Sønderjyllands Politi har delt på Twitter herunder:

På både billeder og video kan man se, at den unge mand, der altså er mistænkt for at stå bag intet mindre end 17 indbrud, var iklædt en hættetrøje og et par Hummel-joggingbukser, da han brød ind i en række private hjem i Vejen.

I pressemeddelelsen fremgår det, at man bedes taget kontakt til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4, såfremt man har informationer, der kan hjælpe politiet. Kender man manden på billederne og videoen, skal man også kontakte Politiets Servicecenter.