Mistænkt for drabsforsøg: Hvem har set Ali?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

10/10/2017
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Nordjyllands Politi efterlyser en 35-årig mand, som er mistænkt for drabsforsøg i Aalborg.

Dagens topnyheder

Tirsdag morgen har Nordjyllands Politi offentliggjort et billede af den den 35-årige Ali Kachach, som fortsat er efterlyst og mistænkt for drabsforsøg.

Drabsforsøget blev begået i Aalborg 13. oktober 2016, da en dengang 25-årig mand omkring klokken 01.40 blev ramt af flere skud på Skydebanevej, der ligger i det vestlige Aalborg.

Manden kom dog ikke i livsfare, men Nordjyllands Politi har alligevel efterforsket sagen som et forsøg på manddrab.

Den efterlyste Ali Kachach. Foto: Nordjyllands Politi

Retten i Aalborg afsagde 29. december 2016 fængslingskendelse in absentia af den nu 35-årige Ali Kachach, der sidenhen har været eftersøgt af

Nordjyllands Politi, blandt andet via Interpol fordi politiet havde oplysninger om, at han befandt sig i udlandet.

Men nu har efterforskningen vist, at Ali Kachach muligvis er vendt tilbage til Danmark efter sin flugt i udlandet.

- Han har hele tiden været klar over, at vi leder efter ham. Det må være ubehageligt, når man konstant skal kigge sig over skulderen, siger efterforskningslederen politikommissær Henrik Staal, der opfordrer den mistænkte mand til at melde sig.

Hvis man har oplysninger om, hvor Ali Kachach opholder sig, så skal man straks kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114. Man skal ikke forsøge at pågribe eller tilbageholde ham af egen drift.

Der er for nuværende en dømt for bl.a. drabsforsøg i sagen, og der er flere gerningsmænd i sagskomplekset, men politiet kan ikke udtale sig yderligere om efterforskningen.

Læs også: 23-årig rumæner idømt fem års fængsel og udvisning for to voldtægtsforsøg