Mor og søn omkommet i tragisk ulykke: Anden søn fløjet på hospitalet

Nicolai Busekist

64 uger siden

|

14/07/2023
112
Foto: Arkivfoto/Presse-fotos.dk
Foto: Arkivfoto/Presse-fotos.dk
Fredag eftermiddag har en mor og hendes søn mistet livet i en tragisk ulykke, der fandt sted i Helsinge.

Dagens topnyheder

Fredag eftermiddag blev Nordsjællands Politi sendt ud til en større færdselsulykke i Helsinge.

Ekstra Bladet skriver, at to personer er omkommet i forbindelse med den voldsomme ulykke. Derudover var en tredje person også involveret i ulykken. Han er blevet fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter.

Det fortæller Michael Dalby, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Ulykken involverede både en lastbil og en personbil. Nordsjællands Politi har ikke meldt noget ud om, hvordan ulykken er sket, men en bilinspektør er blevet kaldt ud til stedet.

Den voldsomme ulykke har kostet en 52-årige kvinde livet. Desuden er hendes 13-årige søn ligeledes afgået ved døden. De sad begge i den personbil, som var involveret i ulykken.

Desuden skriver Ekstra Bladet, at den tredje person, der også var involveret i ulykken, som er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet, er kvindens anden søn.

Ifølge Michael Dalby er han udenfor livsfare, men ellers er der ingen meldinger om hans tilstand. Derfor vides det ikke, hvor slemt han er kommet til skade.

Lastbilchaufføren er sluppet uskadt for ulykken, der fandt sted i et kryds ved Kildevej og Skovgårdsvej i Helsinge.

Ulykken fandt sted umiddelbart efter klokken 13, da Nordsjællands Politi modtog en anmeldelse om den voldsomme ulykke klokken 13.29.

B.T. skriver, at Nordsjællands Politi stadig er til stede på ulykkesstedet. Det formodes, at de kommer til at arbejde på stedet i en del timer endnu. Hvor lang tid dette vil være, er der ikke meldinger om.

Som tidligere angivet, vides det endnu ikke, hvad der har ført til ulykken. De nærmest pårørende er blevet underrettet.