Nøgen mand lurede på unge danske piger

Skrevet af Henrik R

03/04/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ældre nøgen mand havde svært ved at passe sig selv, da han i mandags gemte sig bag et skur, og lurede på to unge piger, der sad på stranden.

Mest læste i dag

Mandag eftermiddag fik Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi en anmeldelse om en nøgen mand, der stod og lurede på to uvidende unge piger på stranden i Espergærde. Det var en blot 13-årig pige, der sammen med sin veninde anmeldte manden til politiet, da de blev gjort opmærksomme på, at han stod og lurede på dem.

Inden manden gemte sig væk, havde han i første omgang lagt sig nærheden af pigerne på stranden. Manden der vurderes til at være mellem 58-62 år gammel, var ankommet påklædt til stranden, hvor han lagde sig ned i nærheden af de to unge piger.

Her valgte han så at tag alt sit tøj af, inden han gik ud mod vandet. Han lagde sig tættere på pigerne, og han fulgte den samme opskrift i 20 minutter, inden han valgte at forlade stedet.

Stod på lur bag et skur

Manden havde dog ikke forladt området fuldstændigt, og i stedet havde han valgt at stille sig bag et skur, hvor han stod og lurede på de to unge piger, mens han var helt nøgen. Pigerne fandt kun ud af det, fordi et vinde henvendte sig til de to piger, og informerede dem om, at den ældre mand holdt øje med dem fra skjul.

Det fik den 13-årige pige til at ringe til politiet, men han var umiddelbart væk, da politiet ankom til stedet.

Manden beskrives som værende mellem 58-62 år. Han var dansk af udseende og så var han omkring 180 centimeter høj. Han var almindelige af bygning, han havde kort brunt hår, og så var han iført en lysebrun jakke, da han først ankom til stedet. Derudover havde han også en sort rygsæk med sig.

Skulle du vide hvem manden er, så kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.