Det var en fejl af de helt store, da en mand overførte sølle seks kroner til sin ekskone via MobilePay.
Lige nu læser andre
I onsdags blev en 54-årig mand sendt intet mindre end 40 dage i fængsel af retten i Aarhus. Årsagen skyldes, at manden i december overførte sølle seks kroner til sin ekskone via MobilePay. Det skriver mediet Nyheder24.dk ifølge Aarhus Stiftstidende.
De seks kroner blev overført i tre omgange af to kroner, og i retten fortalte manden, at han forsøgte at minde hende på, at konen havde ødelagt deres familie for sølle to kroner.
“Jeg har en formodning om, at jeg har overført de tre gange to kroner, fordi jeg ville minde hende om, at hun har ødelagt vores families liv for kun to kroner,” fortæller manden med henblik på, at kvinden overførte to kroner som erstatning for en vielsesring.
Normalt er der ikke noget ulovligt i at sende penge til folk via MobilePay – folk må eksempelvis hjertens gerne sende penge til undertegnede – manden havde dog et tilhold til kvinden.
Det tilhold har han brugt flere gange, og de seneste overførsler på MobilePay blev altså dråben, og derfor skal manden 40 dage i fængsel.