Pas godt på i denne uge: Politiet jagter disse trafikanter

Ane Sørensen

398 uger siden

|

28/02/2017
112
Arkivfoto: Polfoto/Jacob Ehrbahn
Arkivfoto: Polfoto/Jacob Ehrbahn
I denne uge gennemfører politiet en landsdækkende indsats i trafikken.

Dagens topnyheder

Fra den 27. februar til den 5. marts 2017 gennemfører politiet en målrettet, landsdækkende indsats mod cyklister og knallertkørere på de danske cykelstier.

De bløde trafikanter udgør nemlig en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken og er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelse.

Politiets indsats er rettet mod cyklister og knallertkørere, som kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og i det hele taget ikke tager hensyn til andre trafikanter.

Risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere var nemlig en medvirkende årsag i en del af ulykkerne i 2015, hvor 26 cyklister og 19 knallertførere blev dræbt i trafikken.

Læs også: Overblik over bødetakster: Så dyrt er det at køre spritkørsel

Hvis en knallert kører for hurtigt, udgør det en væsentlig risiko for både føreren selv og medtrafikanterne. Høj hastighed skaber desuden ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier. 

Ulovlige knallerter udgør derudover en væsentlig risiko for både føreren selv og andre og skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.