Hvis du reagerer på snyde-sms'en, kan du blive udsat for identitetstyveri eller uønsket besøg i din netbank.
I disse dage sender kriminelle snyde-sms’er rundt til stribevis af danskere. Og selvom beskederne virker troværdige, bør du ikke reagere på dem, skriver TV2.
Du bør være skeptisk overfor sms’er med følgende ordlyd: ”Din NemID er låst. For at låse din konto bekræft din identitet her. Digitaliseringsstyrelsen og NetsDK”.
Kriminelle sender fup-sms for at få adgang til din nem-id: Slet beskeden med det samme
Hvis du følger opfordringen i sms’en og oplyser dine personlige oplysninger eller koder fra dit nem-id-nøglekort, kan du være forholdsvis sikker på, at du bliver offer for identitetstyveri eller at få tømt dine kontier i netbanken.
Derfor er rådet fra presseansvarlig hos Nets DanID, Ulrik Marschall, at folk, der får mistænkelige sms’er, sletter dem.
Ifølge Ulrik Marschal får Nets konstant henvendelser fra folk, der oplever phishing (falske sms’er red.). Nets muligheder for at hjælpe er begrænsede, hvis de kriminelle arbejder fra udenlandske servere.
Mand udgav sig for at være fra Yousee - lokkede CPR-nummer ud af 22-årig med godt tilbud
- Derfor er det også vigtigt, at borgerne er opmærksomme og tænker over, om det giver mening at skulle afgive oplysninger, siger Ulrik Marschall til TV2.
En tommelfingerregel til folk, der modtager mistænkelige beskeder, er, at Digitaliseringsstyrelsen og Nets aldrig vil sende sms’er, hvor man skal opgive personlige oplysninger eller nem-id-koder.