Paul skal i retten: Overfaldt mand med en havmåge

Skrevet af Henrik R

11/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Gæsterne på en café i Plymouth må have gnedet sig i øjnene en ekstra gang, da de så, hvad en 26-årig mand kastede efter en anden mand.

Mest læste i dag

Der har utvivlsomt været mange spøjse retssager gennem tiderne, men der er heller ingen tvivl om, at den retssag som 26-årige Paul Elcombe skal deltage i, ender i kategorien for de mest bizarre.

Den 26-årige brite er nemlig anklaget for, at han skulle have overfaldet en anden mand med intet mindre end en havmåge.

Ifølge britiske BBC opstod der et slagsmål på en café i byen Plymouth tilbage i maj 2019, og under dette slagsmål skulle Paul Elcombe angiveligt have taget en havmåge og kastet den på en anden mand.

Paul Elcombe nægter selv, at han bevidst skulle have skadet den anden mand.

Hvorvidt Paul Elcombe bliver dømt, finder vi ud af den 7. april, hvor der er domsafsigelse.

Fik bank med en liter mælk

I Danmark kan vi ikke helt komme op i samme højde, hvad angår overfald med mærkelige ting.

Dog var der en episode for ganske nyligt i en Netto, hvor en kvinde var så utilfreds med, at hun ikke længere måtte være der, at hun gik til angreb med en liter mælk.

Hun slog således en ung Netto-medarbejder i hovedet med en mælk, hvorefter hun stak af fra butikken.