Person fundet død efter lejlighedsbrand

Skrevet af Ane Sørensen

07/02/2018
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Onsdag morgen stod en lejlighed i flammer i Helsingør. Da branden var blevet slukket, opdagede beredskabet, at der var en død person i lejligheden.

Dagens topnyheder

En person er onsdag morgen blevet fundet død i en lejlighed på Kronborgvej i Helsingør.

Klokken 07.56 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at den pågældende lejlighed stod i flammer.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Først efter branden var blevet slukket, opdagede beredskabet, at der var en død person i lejligheden. 

Nordsjællands Politi har endnu ikke identificeret vedkommende.

- Der skal nu foretages tekniske undersøgelser omkring branden og dødsfaldet og før resultatet af de undersøgelser foreligger, kan politiet ikke fortælle mere om sagen, siger Henrik Suhr, pressekoordinator hos Nordsjællands Politi, til Helsingør Dagblad.

1-årige Noah blev tæsket til døde: Nu begynder retssagen i Sønderborg