Person fundet død på mark på Sjælland

Skrevet af Ninna Andreasen

15/03/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En landmand skulle ud at se til sine afgrøder, da han gjorde det grusomme fund.

Dagens topnyheder

Mandag fandt en landmand vest for Hvalsø på Sjælland et lig på sin mark.

Den afdøde bærer præg af at have ligget på stedet i et stykke tid, skriver sn.dk.

Liget kunne ikke ses fra en nærliggende vej. Det var kun, fordi landmanden gik ud på marken for at se til sine afgrøder, at han opdagede det.

Retsmedicinere og politi har tilset det afdøde. Der er ifølge dem ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Der er spekulationer om, hvorvidt den afdøde kan være Mangali Pat Louisa Mfekto fra Hvalsø. Den 49-årige kvinde med sydafrikansk baggrund forsvandt sporløst i juledagene.

- Det primære er, at vi skal have personen identificeret. Der skal laves en obduktion, og en odontolog (med ekspertise i tænder, red.) skal undersøge personen. Vi regner med at udsende et pressemeddelelse torsdag, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.