Politiet advarer mod farligt medicin - anmeld det straks

Skrevet af Kirstine Petersen

22/10/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
PIllerne er forsvundet på mystisk vis fra en taske, der blev transporteret i et tog mellem Nyborg og Aarhus.

Dagens topnyheder

Lad være med at sælge eller indtage medicin eller stoffer, du ikke er blevet ordineret eller på anden vis har kontrol med, hvor kommer fra. Du ved ikke, hvad der er i omløb, og du kan komme slemt til skade, frygter blandt andre Østjyllands politi, der lørdag eftermiddag er ude med en advarsel mod farlig medicin, som antages at være i omløb. 

- Vi advarer mod farlig medicin, der er bortkommet under en togrejse mellem Nyborg og Aarhus i går fredag, lyder det således fra politiet. 

Hvem, der havde ansvaret eller ejer medicinen, meldes der ikke noget om, men indholdet i tasken kan være livsfarlig og skal derfor indleveres hurtigst muligt til politi eller anden myndighed, lyder bønnen fra ordensmagten i en pressemeddelelse:

- Medicinen befinder sig i en sort taske med logoet "Hamborg" i grøn, hvid og lyserød skrift. I tasken er der bl.a. 12 stk. nikotinplastre a 100 mg og 25 sprøjter med kemoterapimedicin a 0,8 ml betoftatikum.

Ved du noget om medicinen, så kontakt gerne politiet på telefonnummer 114 hurtigst muligt.