Politiet efterlyser lille, tyk mand, der rørte ved sovende 13-årige piger i kolonihavehus

Skrevet af Sol Stoffregen

11/10/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Beskrivelsen af manden lyder som 50-60 år, skaldet, lille og tyk. Han bar sorte læderhandsker og sorte sko, der klikker, når han går rundt.

Dagens topnyheder

Natten til søndag fik en flok 13-årige piger et kæmpe chok, da de opdagede, at de ikke var alene i det kolonihavehus i Horsens, de overnattede i. En moden mand havde tvunget sig adgang til huset og rørte ved pigerne. Det oplyser Horsens Lokalpoliti til Lokalavisen.dk.

Kl. 05.30 vågnede fire teenagepiger, der sammen sov i et kolonihavehus i Haveforeningen Aaløkke nord for Horsens, fordi en ukendt mand gik rundt i huset.

Pludselig satte manden, som beskrives som væren 50-60 år, lille og tyk, sig i sengen ved de skræmte piger og aede en af dem i håret. 

Da pigerne rykkede sammen, rejste han sig og gik rundt i huset for til sidst at gå igen.

Signalementet af den nærgående mand lyder: 50-60 år, skaldet, lav og kraftig. Han havde en tyk brun jakke på, sorte læderhandsker og sorte sko, der klikker, når han går rundt.

Politiet har fundet cykelaftryk ved kolonihaven og formoder, at manden var på cykel. Det er politiets teori, at manden stammer fra lokalområdet og er stedkendt. 

Hvis man har set manden, eller kan genkende ham ud fra beskrivelsen, vil Horsens Lokalpoliti gerne høre nærmere.