Politiet har beslaglagt 21 biler: De fleste var ejet af andre end føreren

Skrevet af Henrik R

12/04/2021
Foto: Nordsjællands Politi
Foto: Nordsjællands Politi
Det danske politi har haft travlt, siden der kom en ny lov om, at politiet har lov til at konfiskere biler, også selvom føreren af bilen ikke ejer køretøjet.

Mest læste i dag

Den nye lov har blandt andet resulteret i, at en mand fik konfiskeret sin dyre Porsche, efter at han lånte den ud til sin ven, der skulle ned for at hente pizza.

Ovenstående er dog ikke det eneste tidspunkt, hvor politiet har konfiskeret biler, siden den nye lov kom ud.

Loven trådte nemlig i kraft den 31. marts, og nu viser det sig så, at politiet har beslaglagt intet mindre end 21 biler. Heraf var størstedelen biler, hvor føreren ikke var ejer af køretøjet.

Politiets egen opgørelse viser ifølge DR, at 21 biler er blevet beslaglagt siden den 31. marts, og 14 af disse biler var ikke ejet af vedkommende, der kørte bilen. Det betyder ganske kort, at det kan være tredjemanden, der ende med det helt store problem, fordi vedkommende kan ende med at miste sin bil.

Selvom det kan virke uretfærdigt, så mener Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, at det er nødvendigt.

"Vi er nået til et punkt, hvor vi bliver nødt til at gøre noget ved vanvidsbilismen. Der er mennesker, der mister livet på baggrund af, at andre kører fuldstændig tosset. Og så må man simpelthen sørge for, at når man låner sin bil ud, så har man taget nogle forholdsregler," lyder det fra politiassistenten ifølge DR.

Hos brancheforeningne Finans og Leasing mener de dog, at det er et stort problem, at bilerne kan blive konfiskeret, selvom det ikke er ejeren, der sidder bag rattet. De sammenligner det med, at folk der producerer knive, så burde blive straffet, hvis folk der køber knive begår forbydelser.

"Det svarer til, at de, der producerer knive eller våben også skal straffes, hvis de, der køber de genstande, bruger dem til ulovlige formål. Vi bliver nødt til at skille tingene ad," fortæller direktør Christian Brandt fra Finans og Leasing til DR.

Hvad mener du om den nye lov?