Politiet leder efter fedladen onanist: Han fik en stor overraskelse, da han blottede sig for 16-årig pige

Skrevet af Henrik R

02/10/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Politiet er i øjeblikket på jagt efter en mand af dansk udseende, som blottede sig for en pige, og begyndte at onanere foran hende.

Dagens topnyheder

Det gik dog langt fra som forventet for blotteren, da han gik ind i toget og fandt sit ‘offer’. Normalt plejer det at være sådan, at når en person vælger at blotte sig for en anden, så vil det typisk være den anden person, der stikker af i rædsel.

Det var dog ikke tilfældet i denne sag, hvor det i stedet var blotteren, der fik sig en stor overraskelse.

TV2Øst fortæller, at en blotter onsdag eftermiddag gik ind i et tog på Nykøbing Sjælland togstationen, og her fandt han en 16-årig pige. Blotteren trak sine bukser af, og begyndte at onanere foran hende.

Den 16-årige pige reagerede dog stik modsat af, hvad man normalt hører i disse sager med blottere, hun blev nemlig hverken skræmt eller synes det var rart. I stedet begyndte hun at skælde manden voldsomt ud.

Pigen råbte blandt andet, at manden skulle forsvinde, og det gjorde ham så chokeret, at han tog bukserne på igen, og skyndte sig at forlade toget, der fortsat holdt på stationen.

Signalement af blotteren

Den unge pige meldte efterfølgende episoden til politiet, og de behandler det som en sag om blufærdighedskrænkelse. Politiet har dog ikke haft held til at finde blotteren endnu, så de beder befolkningen om hjælp.

Manden beskrives som værende dansk af udseende og mellem 20 til 30 år gammel. Han er cirka 190 centimeter høj og fedladen. Derudover skulle han have kort sort hår, og være iført en sort t-shirt, grå trøje med lynlås og et par sorte bukser. 

Blotteren havde derudover medbragt en sort taske med rød skrift.

Hvis du skulle kende manden, eller ved hvem det kunne være, så vil politiet meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte ham på telefonnummer 114.