Politiet råber op: Stop nu!

Skrevet af Henrik R

20/03/2020
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politiet har følt sig nødsaget til at sende en pressemeddelelse ud, da mange danskere fortsat ikke har forstået budskabet om at holde afstand.

Mest læste i dag

Selvom statsministeren og dronningen har bedt os om at blive indenfor, medmindre det er strængt nødvendigt, så er der fortsat mange danskere, der ikke helt har fanget budskabet.

De danskere kommer til at ødelægge det for resten af befolkningen, da Rigspolitiet netop har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de forklarer, at de kan være nødt til håndhæve de nye regler.

Årsagen til pressemeddelelsen skyldes, at politiet i går oplevede mange mennesker, der samlede sig på flere offentlige steder, særligt i København.

Der var sol i store dele af landet i går, og det var åbentbart grund nok til, at mange danskere ville samle sig på Dronning Louises Bro på Nørrebro, på legepladser eller skaterparker rundt omkring i landet.

Det var til trods for, at danskerne er blevet påbudt ikke at opholde sig mere end ti personer tæt samlet. 

“Det er især billeder af 'mange mennesker, der nyder solen på Dronning Louises Bro på Nørrebro, på legepladser eller skateparker rundt om i landet, fylder på de sociale medier, og vi kan se flere eksempler på grupper over 10 personer', lyder det fra Rigspolitiet i pressemeddelelsen.

Også Rigspolitiets chef, Thorkild Fogde er klar med op opsang til danskerne, og budskabet er ganske klart. 

“Det er ulovligt, og det er nødt til at stoppe, siger rigspolitichef Thorkild Fogde, der tilføjer:

“Man må gerne gå eller løbe en tur. Men hold afstand til hinanden, når I færdes derude. Hvis der allerede er mange i et område, så gå et andet sted hen. Vi skal have stoppet smittespredningen, og det kan vi altså kun, hvis vi løfter i flok og tager ansvar. Vi ser for mange eksempler på, at man stimler sammen i parker, på broer og andre steder,” lyder det fra politichefen

Tag afstand til hinanden

Siden den. 18. marts klokken 10.00 har det været ulovligt at være samlet mere end 10 personer medmindre det er i sit private hjem. Derfor går det heller ikke, at folk mødes i store flokke og nyder solen, selvom det er fristende at komme ud af sit hjem.

Rigspoliiet opfordrer til, at man selv tænker sig om en ekstra gang. Vil man virkelig sætte sig selv i fare for at blive smittet? 

Hvis man oplever, at der er mange mennesker samlet et sted, så bør man gå et andet sted hen, hvor der er færre mennesker. På den måde kan man øge sandsynligheden for, at man undgår smittefare.

Politirapporten

Hold dig opdateret med seneste 112 nyheder og advarsler fra Politiet med Politirapporten. Vi kigger dagligt nærmere på landets døgnrapporter og bringer seneste nyt.