Politiet slår alarm: Pædofil fange er stukket af

Ninna Andreasen

397 uger siden

|

09/03/2017
112
Nu efterlyser politiet den 52-årige Tim Henrik Bruun Hansen, som afsoner for overgreb på mindreårige piger.

Dagens topnyheder

OPDATERING: Københavns Vestegns Politi oplyste natten til fredag, at man ved midnatstid har anholdt den 52-årige indsatte i Rødovre. Anholdelsen skete uden dramatik. Den indsatte blev straks bragt tilbage til Anstalten ved Herstedvester, hvor han afsoner forvaringsstraf. 

Torsdag eftermiddag stak den 52-årige Tim Henrik Bruun Hansen af under en ledsaget udgang til Herlev Bycenter. Nu bliver han efterlyst af Københavns Vestegns Politi.

Han afsoner en forvaringsstraf for overgreb på mindreårige piger. Politiet ser med stor alvor på sagen.

- Vi har igangsat en eftersøgning efter den undvegne indsatte og vi vil gerne anmode om offentlighedens hjælp i den forbindelse, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi.

Den indsatte beskrives som 182 centimeter høj og tynd/mager af bygning. Han har kort, kommunefarvet hår, som er en smule mere gråt end på fotoet. Han har blå øjne og bærer briller. Desuden har han overskæg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da han stak af, var han iført en sort trenchcoat, jeans og mørke sko.

Har man oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefonnummer 43861448.